Søg
 
   DÆK & FÆLGE
   SIKKERHED, TØJ & BRILLER
   AC RACING - NERF & BUMPERS MM.
   CRJ SPACER & LOWERING KITS
   CHASSIS & KONTROL
   ODI GRIP
   OLIER & VEDLIGEHOLD
   TUNING VOKSEN QUAD
   MINIQUAD TUN & DELE
   QUAD-STUFF DIV.
   MOTORER - LØSSALG
   UTILITY TILBEHØR
   RODEKASSEN
   Shop info
   Opret
   Login
   Købsinformation
 

TJAA..

Lidt om ingenting og alting...

Tidligere skrev og kommenterede jeg af og til hændelser og oplevelser. Det knev med tiden og blev valgt fra... det kniver stadig med tiden, men ting der sker, må vist lige kommenteres kort !

Nyt fra EICMA...

Apex standen er beskeden, men med mange nyheder..
.
 
Direktør og ejer af Apex står til højre med et stor smil. 
 
Hva dælen laver det batteri når den har kickstart.. ?????
Apex har mange ting på vej.. og store nyheder på mini quad !

#Der arbejdes på en mini mini så de små fra 5-6 årige også kan blive kvikt kørende...  
#Batteri på biledet ovenfor ???? - Åhjo, det er jo til den elektroniske indsprøjning. Hvad ellers !!??!!
#Yderligere opgraderet stel.
#Større køler som gemmes bag en større front bumper, så den ikke kan lukkes af mudder og vand.
#Luftfilter box er flyttet under sædet i en seperat box for bedre beskyttelse og nemmere service.
#Nye endnu bedre dæmpere.
##Osv osv osv osv.. Man bliver helt forpustet - men vi venter til 2011, når den helt store nyhed kommer vil vi stadig være på Apex banen... Prisen vil uvægerlig stige i forhold til de kup priser vi har nu, men vi håber stadig på et rimelig niveau så mange flere kan komme ud at køre quad cross på en RACE READY mini til fornuftig pris. 
.

   
SMC har også meget ny på tapetet. Vi forventer (håber) at SMC 4x4 Max 700 ccm er på lager ca. midt i 2010 - den var med på standen, men ikke i endelig udførelse da plast er under udvikling lige nu. På billedet ses det ved at hjulene stikker udenfor plasten... Fabrikken kører sideløbende stadig tortur test på transmission og motor..

Der er også introduceret en 320 ccm motor baseret på en 300 ccm Jumbo motor. Denne motor er puttet i et super lavt og bredt stel i samme stil som den nye RR520 street - vi vurdere lige om der er marked for denne 320 ccm her i DK.

Iøvrigt havde de udstillere vi snakkede med en meget positiv ånd ! - Grundet krisen var flere nervøse for et lavt besøgstal. Åbenbart er publikum ligeglade, da var lige så mange besøgende på førstedagen, som de øvrige år. På anden dagen, var der faktisk sindsyg mange besøgende...

SKOD KRISEN ! - Husk at klikke på billederne for en forstørrelse. Lige en sidebemærkning... jeg har fundet ud af hvorfor de spiser så sent hernede i støvlelandet... simpelthen fordi der ved gud ingen der kan få en aften til til at gå med at se italiensk fjernsyn... på italiensk... efter to timer var der dog et ord jeg forstod... og det var... OPEL... 

Klik for større billede
.
Klik for større billede.
.
DM 5. afdeling 4/10 2009. 

Vejudsigten havde være entydig i hele ugen - der var lovet regn og ustabilt vejr i en grad at en Fiat fra gamle dage, omgående ville ha´ være en belastning for importøren, hvis de havde lovet rustgaranti... SKODVEJR!  med masser af byger og mange milimeter... 

På vejen ned gennem Danmark om lørdagen prøvede Kasper og mig at holde humøret oppe. Der var sol.. jojo.. der var byger.. jajo.. og så var styrtbyger... nåja.... det holdt heldigvis op omkring Vejle... for da gik det over i vedvarende stabil landmandsregn afløst af styrtbyger i ny og næ... efter en snak med en anden nordjyde ville jeg forsigtig kloge mig med at der var ingen milimeter i den smule byger... ham den anden endnu klogere nordjyde kunne så fortælle at de havde lagt i sommerhus i Sønderborg hele lørdagen og der havde regnet KONSTANT.. Så var den ged barberet ! - Pludselig kom min og Kasper´s diskussion i stedet til at gå på om vi skulle vende om eller ej...  Men vi bliver aldrig klogere..!

Aftenerne er normalt hyggelige. Der er tid til at prale, sparke dæk og måske smage på et halvt glas tysk karton vin. Ingen af delene er det helt store hit i øs regnvej og med vindstød i orkanstyrke..   

Søndag morgen skinnede solen fra en skyfri... lige indtil jeg kiggede til venstre...

Vi tog gummistøvler på... De sønderjyder havde ellers vanen tro lavet en flot bane til os. Den var totalt jævnet så enhver quadcross dreng/pige næsten fik vand i øjnene af begejstring. Men regnen havde sørget for at banen var fedtet i overfladen... bare et ´tyndt´ lag på ca. 10 cm der lige skulle køres væk... det har vi heldigvis de to DM klasser til at klare... så var banen klar til os andre  -sådan nogenlunde da.. - hvis de DM fyre havde været i et rengørings selskab, så var de dælme blevet sat til at støvsuge en gang mere...

Kasper skulle til træning i ´mini gear´ - udtalt begejstret var han ikke da minien bare konstant skulle gå fuld roulade på en meget tung bane.. uden min hjælp opfandt han en ny taktik der gik på at samtlige gear-opskift skete for fuld gas...  Han var ikke helt vild våd da han kom ud fra træning... kedelig, var ordene... så var han ude i at det kunne da osse være spændende at se de andre kører i hans egen klasse... for at slutte af med at han gad ikke køre i det her elendige sønderjyske mudder... Jeg havde bestemt at det måtte han diskutere færdig med sig selv... - crosstøjet røg af den unge pode - pfiii... 

Øvrige ´mini gear´ drenge kørte 1. heat.  Og Kasper kiggede !!  I samme tempo som en sønderjysk spegepølse bliver produceret kom der små signaler fra den unge mand om kvaliteten af beslutningen.... efter 2 heat var der en klar melding fra junior, om at det var dybt åndsvagt, idiotisk og røvkedelig ikke selv at kører. For at slutte af med en sætning nogenlunde som : ´næste gang kører jeg UANSET hvad...´

OB+40 skulle køre sidst. Hahahahahaaaa... banen var kanon!

Uden egentlig at ha´ haft viljen til hård gasgivning fik jeg fin kval-tid - uden at opdage det, da jeg ikke havde tjekket...fik jeg at vide at jeg havde kørt så stærkt at selv Rasmus # 1 havde virket en anelse bekymret......... Jojo det  kan skam mærkes at træningsmængden er sat 3-4 gange i vejret - til nu ca. 1 gang ugentlig.. - det er flere år siden jeg sidst kørte i Sønderborg, så for at få banen ind i kroppens hukommelse (hovedet duer jo ikke for godt) kørte jeg hele træningstiden. Til min egen forbavselse var jeg totalt uanstrengt.

En banan og et krus vand senere var jeg klar til 1. heat. Starten. Frank på KTM var på min inderside så på trods af at vi fulgtes som to englebørn på vej til første skoledag kom han først ind svinget. På 2. runde kom der et hul til en føreplads for YFZ´en hvor jeg havde fornøjelsen af at være til slut - dog med en let masende anden YFZ-R fra 450 ccm kl. C som jeg ´frivillig´ slap forbi for ikke at risikere min føring.

2. heat var lige så udramatisk. Bortset fra de sidste 5 minutter... der kom der lidt hagl... så lidt flere hagl... så så mange hagl at det var svært at se banen og virkede som nålestik ind i ansigt og på hals - ikke noget problem tænkte jeg, man kan da i hvert fald ikke blive våd af hagl... for så at mærke at vandet i den grad trængte igennem tøjet...

Som om det ikke i sig selv var slemt nok, blev banen våd og MEGET fedtet i hurtigere fart end man kan nå at sige: ´KTM blev nr. 2 i begge heat!!!!!´ (smiler)  -mon ikke vi ses igen i 2010 ? -jeg håber det. Det er klart stadig fedt at få en pokal - men det er federe at ha´ et par gode dage sammen med andre gode mennesker, og især nu hvor nordjylland omsider er begyndt at mønstre en del nye quad cross kørere.

Jeg har kørt i en del år - og husker starten. Der er sket rigtig meget siden dengang ! I dag har vi en reel elite af nogle unge ivrige mennesker som bakkes op af deres familie.
# Rasmus ny Danmarksmester i klasse 450 ccm A/B - kun 18 år, men har allerede vist at han kan på den internationale scene - hvis han og familien kan holde dampen oppe kommer vi til at høre mere fra den kant.  
# Christian ny Danmarksmester i klasse 300 A/B - kun 13 år !! og tæver andre betydelig ældre unge mænd. Sådan, mer´ af det !
# Yderligere en tand ned i maskin klasse har vi flere nye unge mestre som har trænet hårdt og kørt stærkt. Nemlig Vestergård og Christoffer i miniklasserne hhv. vario og gear - de fyre bliver svære at fange om et år eller to.. !

Sidst skal lige nævnes at de mennesker der står bag Nybølbanen, altså gør et godt arbejde ! Afslappet stemning, men styr på tingene.

Held og lykke til jer alle - det er godt gået !

2009 har været et godt år - tak til alle fra Kasper og Henning.
  
Klik for større billede
Klik for større billede


DM 4. afdeling 15-16 august 2009.

Vejrudsigten havde været lidt tvetydig.. og lørdag morgen kl. 6,45 var den første hørbare lyd at det regnede lige tilpas meget på taget til at man bare ønskede den åndsvage idé med udendørs sport hen hvor moskusokserne lever !  -Men at køre hjem ville nok medføre nogle protester fra sønniken... samt smågrinen fra de øvrige personager med lige så bisar hang til benzin lugt..  altså, morgen mad og så i gang med at få maskinerne ud og de sidste ting gjort klar...

Regnen hørte op - og vejret blev nærmest perfekt.

Kasper´s(søn) lørdags træning gik godt og han var rigtig glad for banen. Vi havde også dysset forventningerne ned da vi kun havde været på en cross bane 2 gange mellem 3. DM en sommerferie og 4. DM. Det er for lidt, så det var aftalt tempo til fornuftig gennemførelse uden at skvatte af.. Kasper kørte på det solide, men var som altid enormt tilpas med det. Ingen utilfreds dreng her - blot tilpas og træt :-)

Allerede under min egen træning undrede jeg mig lidt over hvor træt man kan bliver efter 5 minutter... min kvaltid blev meget langsom - men det skyldes det faktum at jeg begrænsede min træning så meget at jeg næsten ikke nåede at kvale...

I første heat kørte jeg i slipstrømmen af en gul Suzuki som lå lige der hvor jeg kunne tænke mig at være - det blev så til en 4. plads da jeg havde bestemt forsøgsvis ikke at brænde alt af i 1. heat for at udgå halvdød i 2. heat..   

I andet heat havde jeg forbavsende mange kræfter så jeg besluttede af fyre YFZ-R geden af det bedste jeg kunne.. min start havde være halv pjævset, men én efter én i fik jeg (til min egen store forbavselse) overhalet en skøn blanding aldrende danske herrer, håbfulde unge knægte og endda en nordmand!! Pfiii.. mage til uorden at man i den alder stadig skal udsættes for international konkurrence..  Så godt gik det at jeg snart kunne øjne den førende orange quad med endnu en flink mand ombord - en flink mand som tidligere har været mere end middel irriterende ved ikke at kunne sætte et tempo så vi alle kunne være med... med nordjysk æselagtig stædighed blev tommelgassen strammet en tand til, indtil jeg var tilpas tæt på, til at tro at hvis førehunden lavede en fejl kunne den straffes omgående.. !!! 

Jeg lå dejlig tæt på nr. 2... - i vores alder bliver det mere normalt med tisse pauser... i hver fald er det den eneste grund, jeg kan få øje på... til at den orange quad med en hastighed som Pia Kærsgård kan sige ´burkaer skal forbydes´ drejede af sporet længe nok til at jeg kunne komme forbi...  Helt ærlig, så var der mere energi i den orange manøvre end i en Red Bull. Allerede anden gang jeg kikkede tilbage var det orange truende bæst væk... i et mindre uheld. Tak for kampen Frank :-) Il´l be baarkk.. som Arnold Schwarzenegger sagde..

Om søndagen var det meningen at kun Kasper skulle kører - men ovenpå min nyvundne selvtillid... tog jeg en forkert beslutning... kors hvor var jeg træt...

Kasper´s søndags træning var kanon, banen var jævn og vejret var perfekt og han var ikke sønderlig mærket af lørdagen. - 1. heat var på det jævne indtil en gummitætning mellem lyddæmper og mellemrør gik itú med fri udblæsning til følge... udgået !!! - Jeg kunne mærke på en lidt sammenbidt ung mand at det var noget skidt. Ny gummidims monteret og afsted til 2. heat.

I starten lykkes ham at støde sammen med en anden mini quad i første sving.. uden der skete noget ved det... for 20 mtr. senere at gå i karambolage med en Honda 300... ikke helt gennemtænkt måske - og Cobraen tabte også den ulige kamp på kilo og endte med at gå i stå.  - Ulempen ved det var til at overskue.. da uheldet fiskede den indre tiger frem... Kasper satte en jagt ind hvor han konstant halede solidt ind på nr. 2 og 3. Det kostede på kræfterne og netop som Kasper nåede op for at gå til angreb ramte han nogle bildæk i et S-sving  som så sendt den unge mand i en helt anden retning end Cobraen... intet skete ud over lidt såret stolthed... Cobraen blev igen besteget og startet, men med lidt lavere fart til følge... 

En klog mand siger jo at vi skal træne... Kasper beviser af og til at han kan kører en ganske pæn høj fart, med lidt hjælp fra tigeren... men fysikken følger ikke helt med... vi HAR nu besluttet at lytte til den kloge mand... men det bliver lige nødt til at vente lidt da der er nogle fødselsdags fester der lige skal overstås...

KANON WEEKEND... med masser af venlige mennesker.. 

Til alle i som har quads  - men som måske synes at DM løb ´er for meget...´ dels findes der DMCU løb - dels er DM ikke mere alvorlig end man selv gør det til. Jow jow og javel - der er flere som har ambitioner og som virkelig kører stærkt - men der er passende klasser til ALLE, såvel nybegynder som trænede. Kom ud af hullerne, uanset om i har en ny eller gammel quad. I vil blive forbavset over den gode stemning og den store hjælpsomhed som findes blandt quad og ATV folket.    

Klik på billedet for at forstørre.
Klik på billedet for at forstørre.
 
 
Sæby Værktøj & Cross ApS     Tranåsvej 6     9300 Sæby     Telefon: 98409222